Produktinformation #
Siff er kontorstolen til dig, der lægger vægt på god siddekomfort og ergonomi. Her er tale om en kontorstol, hvor komforten og kvaliteten er prioriteret højt. Det er ikke nogen tilfældighed, at Siff er blandt favoritterne til hjemmekontoret.
Tilpas stolen præcist til dig
Siff kan bruges af de fleste – den kan tilpasses i højden, så den passer til personer fra 165 til 190 cm. Du har også mulighed for at justere sædets dybde, og ryggen kan nemt justeres op og ned. Selvom Siff på overfladen ser enkel ud, får du altså mange muligheder for at indstille den helt nøjagtigt.
Stolen har synkronmekanisme. Det vil sige, at sædet automatisk følger med stolens ryg, hvis du læner dig bagover i stolen. Det gør, at du undgår følelsen af at glide fremad i stolen, men bliver siddende i en god position. Vægtjusteringen af sædevippet foregår let og kan også tilpasses tungere personer.
Høj komfort og skånsom mod omgivelserne
Ud over de ergonomiske muligheder for tilpasning bidrager den fuldpolstrede ryg også til en høj komfort. Det giver dig alt i alt en stol, som både er behagelig og sund for din krop.
Hjemmekontoret vil nyde godt af en kontorstol som Siff – den er nemlig udstyret med hjul med gummibaner, som ikke laver mærker og ridser og i det hele taget er skånsomme mod f.eks. parket- og trægulve.
Produktspecifikationer
Garanti: 10 år
Brugervejledning #
Download brugervejledning her:
Samlevejledning #
Download samlevejledning her:
Vedligeholdelse #
For at sikre at du kan nyde din nye kontorstol så længe som muligt, følg venligst nedenstående plejeinstruktioner:
Stof
Regelmæssig vedligeholdelse
Rengør polstringen mindst én gang om måneden ved at bruge en støvsuger med dyse ved lav effekt (500
watt) eller børst i retning af stoffet ved hjælp af en blød børste.
Pletfjerning
Tag dig af pletten så snart den opstår.
Absorber pletten med køkkenruller eller en bomuldsklud. Derefter vil lidt lunkent vand straks, tage langt de fleste pletter. Dup efter så stolen ikke er våd, inden du sætter dig.
Har du en kraftig indgroet plet, kan den med fordel skrabes af med en ske, inden du støvsuger resterne af.
Den resterende del eller en let plet fjernes bedst ved hjælp af stofrens.
Test først farvefastheden på et skjult sted på polstret. Herefter skal du følge instruktionerne på rengøringsproduktet. Brug ikke rengøringsproduktet direkte på polstret, brug en blød klud.
Rens pletter hurtigst muligt og altid fra ydersiden til indersiden. For at undgå restmærker skal du rengøre hele området efter dette. Brug en lille mængde rengøringsmiddel af gangen(gennemblød aldrig polstret), og dup efter med en absorberende klud. Tør efter med vand på en hårdt opvredet klud, og lad stolen tørre helt inden du bruger den.
Vi vil gerne bede dig om ikke at anvende meget pres ved rengøring. Gnidning kan muligvis ændre polstrets overflade.
Hvis pletten ikke kan fjernes, kan det være nødvendigt at kontakte en professionel møbelrenser.