Produktinformation #
Capisco er en af markedets mest populære kontorstole. Dens flotte og ergonomiske design opfordrer til en varieret arbejdsstilling, og stolen kan med de mange siddeindstillinger tilpasses til enhver bruger.
Ergonomisk nyklassiker
Capisco er en ergonomisk og ikonisk møbelperle, der findes i talrige danske virksomheder. Så hvorfor ikke også bruge den på hjemmekontoret og få gavn af de mange ergonomiske fordele? Sadelsædet opfordrer til at sidde aktivt og variere siddestillingen, og samtidig opgraderer det gennemtænkte design hjemmets indretning.
Capisco-stolen kom på markedet i midt 80’erne og er stadig en af de mest populære kontorstole. Det siger noget om det tidløse design og den gode kvalitet.
Variér din siddestilling helt enkelt
Capisco 8106 kan bruges både siddende og halvstående, og stolen kan indstilles i både sædehøjde, sædedybde og ryghøjde. Derudover kan vippemodstanden både justeres og fastlåses. Det giver dig samlet set rigtig gode muligheder for at tilpasse stolen, så du sidder godt hele dagen.
Stolen er særdeles velegnet til brug ved hæve-sænkeborde, også i halvt stående stilling. Det vigtigste for at undgå belastningsskader ved hjemmearbejde er at variere sin arbejdsstilling, og det giver Capisco rig mulighed for.
Da stolen kan bruges både siddende og halvstående, er det vigtigt at vælge stolen i en højde, der passer dig. Husk, at du altid skal sidde højere på en sadelstol som Håg Capisco end på en traditionel stol. Det gør at du sidder ud over sadlen og bliver tvunget til at sidde korrekt med ryggen og aktivere musklerne.
Der er to sædehøjder, du kan vælge mellem: 47-65,5 cm eller 53-81 cm. Vi anbefaler stolen med høj gaslift, hvis du er over 170 cm. og har hæve/sænke bord.
Enkelt og praktisk design
HÅG Capisco 8106 leveres med sadelsæde i det slidstærkt, sort stof og med pulverlakeret sort fodkryds. Stoffet består af 85% newzealandsk uld og 15% polyamid, og er derfor både behageligt blødt og besidder en rigtig god holdbarhed.
Brugervejledning #
Download brugervejledning her:
Samlevejledning #
Download samlevejledning her:
Vedligeholdelse #
For at sikre at du kan nyde din nye kontorstol så længe som muligt, følg venligst nedenstående plejeinstruktioner:
Stof
Regelmæssig vedligeholdelse
Rengør polstringen mindst én gang om måneden ved at bruge en støvsuger med dyse ved lav effekt (500
watt) eller børst i retning af stoffet ved hjælp af en blød børste.
Pletfjerning
Tag dig af pletten så snart den opstår.
Absorber pletten med køkkenruller eller en bomuldsklud. Derefter vil lidt lunkent vand straks, tage langt de fleste pletter. Dup efter så stolen ikke er våd, inden du sætter dig.
Har du en kraftig indgroet plet, kan den med fordel skrabes af med en ske, inden du støvsuger resterne af.
Den resterende del eller en let plet fjernes bedst ved hjælp af stofrens.
Test først farvefastheden på et skjult sted på polstret. Herefter skal du følge instruktionerne på rengøringsproduktet. Brug ikke rengøringsproduktet direkte på polstret, brug en blød klud.
Rens pletter hurtigst muligt og altid fra ydersiden til indersiden. For at undgå restmærker skal du rengøre hele området efter dette. Brug en lille mængde rengøringsmiddel af gangen(gennemblød aldrig polstret), og dup efter med en absorberende klud. Tør efter med vand på en hårdt opvredet klud, og lad stolen tørre helt inden du bruger den.
Vi vil gerne bede dig om ikke at anvende meget pres ved rengøring. Gnidning kan muligvis ændre polstrets overflade.
Hvis pletten ikke kan fjernes, kan det være nødvendigt at kontakte en professionel møbelrenser.